Lad andre se dine sessions

En af de bedste måder at få analyseret sit online poker spil på, er at optage sine sessions, så andre kan kigge dem igennem.

Der findes forskellige programmer, som kan bruges til formålet. Jeg bruger Camtasia Studio. Programmet er desværre ikke gratis, men til gengæld er det noget af det bedste på markedet. Hvis man ikke ønsker at betale, kan man også bruge Camstudio, som er gratis. Det program tilbyder bare ikke så mange muligheder for redigering, komprimering osv.

Camtasia Studio er ret nemt at bruge, men her følger en vejledning:

1. Åbn programmet og klik “Make a recording”

2. Vælg det område på skærmen, som du ønsker at optage ved at klikke “Select area to record”

3. Klik “Record” og optagelsen starter

4. Klik “Stop” når du ikke vil optage mere. Et nyt vindue, som afspiller den optagede session, åbnes. Klik herefter “Save”

5. Et nyt vindue åbnes, hvor du vælger “Produce my video in a shareable format” og trykker “OK”

6. Nu skal vi til at vælge hvilket format der skal formateres til. Her vælger jeg “Custom production settings”

7. Her vælger jeg typisk “WMV - Windows Media streaming video”

8. Her vælger du bare “Næste”

9. Hvis du har valgt et optageområde, som er større end 800×600, bør du nedskalere optagelsen, så filen ikke ender med at fylde for meget. Det gør du ved at vælge “Custom size” og derefter ændre størrelsen.

10. I de næste 2 vinduer klikker du bare “Næste”

11. Vælg hvad filen skal hedde, og hvor du vil gemme den

Så skulle det hele være overstået. Hvis du har 1 times optagelse og vælger instillingerne som beskrevet ovenfor, vil din fil fylde ca. 55 MB. Upload herefter til et fildelingssite, som du kan linke til på dit foretrukne pokerforum, og du er færdig.

 

Leave a Reply