Jeg har i et stykke tid gået og overvejet at starte et staking projekt. Flere ting i mit liv, såsom arbejde og rollen som far, gør at jeg ikke har meget tid til selv at spille poker. I form af projektet kan jeg stadig “spille” på sin vis, men overlade det til andre at bruge de timer på det, som jeg ikke selv har.
Der er derfor sat $250 af til 1 person, som får muligheden for at deltage i projektet.
Følgende betingelser gør sig gældende i aftalen:
1. Inden projektet starter, tages der stilling til, hvor og hvad der skal spilles. Du vælger selv hvilket pokersite, der skal spilles på. Pokervarianten er udelukkende NL Holdem. Der kan spilles enten MTT, SnG eller cash.
2. Du skal have tid til at spille 10-15 timer om ugen.
3. BRM skal følges stramt og uden afvigelser. Hvis du ikke mener, du kan overholde dette, er der ingen grund til at læse videre.
4. Der spilles, indtil du har nået en BR på $2.000, hvorefter vi tager stilling til, om aftalen skal fortsættes eller afsluttes.
5. Op- og nedrykning i levels foregår efter følgende model:
Cash:
NL10 fra $250 - $400
NL20 fra $400 - $1.000
NL50 fra $1.000 - $2.000
SnG og MTT:
$5,50 fra $250 - $450
$11 fra $450 - $900
$22 fra $900 - $1.400
$33 fra $1.400 - $2.000
6. Dealen er 60/40 til din fordel, efter jeg har fået mit indskud på $250 tilbage, dvs. at du har tjent $1.050, når aftalen tages op til revidering.
7. Du skal være villig til 1 gang om ugen, at skrive et resumé af den forgangne uges resultater og oplevelser. Resuméet skal sendes til mig senest søndag i den uge, du skal rapportere om, hvorefter jeg lægger det ud på bloggen.
8. Du skal være på MSN Messenger, så vi løbende kan skrive sammen.
9. Jeg skal have adgang til din pokerkonto, så jeg til enhver tid kan følge med i udviklingen.
Skriv dit poker CV (gerne med links til f.eks. OPR) og hvad du ønsker at spille i en kommentar eller send en mail til kimaase@gmail.com hvis du ønsker at søge deltagelse i projektet.
Jeg vælger aspiranten senest søndag d. 13. juli, såfremt jeg vurderer, at mindst én ansøger er kvalificeret. Hvis dette ikke er tilfældet forlænges deadline med 1 uge.
Spids blyanten og fortæl, hvorfor jeg skal vælge dig.